Race standard


FCI Standard, 20.03.1998 for IRISH SOFTCOATED WHEATEN TERRIER
Oprindelsesland: Irland
 

Anvendelse:

Wheaten terriers er altid blevet brugt på mindre landbrug for at dræbe skadedyr eller hjælpe til i arbejdet omkring gården. De blev i lang tid brugt i det vanskelige job med jagt på grævling og odder.
 

Klassifikation:

FCI Gruppe 3 (Terriers), Sektion 1 (Store og mellemstore terriers), Uden brugsprøve.
 

Historie:

Racens historie er en smule dunkel på grund af det nære slægtskab med de øvrige irske terrier-racer. Wheaten er formentlig den ældste af de fire racer. Man kan slutte sig til dens eksistens igennem mindst 200 år fra skrifter, der omtaler "softcoated dogs". Den moderne Irske Terriers forbindelse til Wheaten - selv om det ikke er så veldokumenteret - tyder på, at den er et resultat af bevidste avlseksperimenter. Den beskedne Wheaten har sandsynligvis en temmelig blandet anerække. Trods sin lange historie blev Wheaten først i 1930'erne officielt godkendt af Irish Kennel Club som "Soft-Coated Wheaten". Racen er støt vokset i popularitet siden da og er nu almindelig i England og U.S.A. og velkendt i andre lande.
 

Helhedsindtryk:

En hårdfør, energisk, kompakt og velbygget hund, der giver indtryk af styrke. Ikke for langbenet eller for lavt stillet.
 

Temperament:

Livlig, modig og jagtivrig. Godmodig, særdeles hengiven og loyal over for sin ejer og familien. Yderst intelligent. En tro og pålidelig ven, som vil forsvare sin ejer uden at være aggressiv.
 

Hoved:

Generelt kraftfuldt, uden at være groft. Langt, af størrelse proportioneret efter kroppen. Pelsen på hovedet har samme farve som kroppens pels.
Skalle:        Flad og tør mellem ørene, ikke for bred.
Stop:          Tydeligt.
Næse:         Sort og veludviklet.
Næseparti:  Næsepartiet er ikke længere end skallen.
Kæber,bid: Stærke og respektindgydende kæber. Store, regelmæssige tænder med sakse-eller tangbid, hverken underbid eller overbid.
Kinder:       Kindbenene er ikke fremtrædende.
 

Øjne:

Mørke til mørkt nøddebrune, hverken for store eller udstående. Velplacerede.
 

Ører:

Små til middelstore, båret fremadvendte og i højde med skallen. En mørk nuance ved ørets basis er tilladt og ikke usædvanlig, overlejret med et lysere hårlag. Rosenører eller "flagrende" ører er uønskede.
 

Hals:

Moderat lang, stærk, men uden løs halshud.
 

Krop:

Kompakt og ikke for lang.
Ryg:   Vandret overlinie.
Bryst:  Dybt, med godt hvælvede ribben.
 

Hale:

Velansat, ikke for tyk. Båret muntert. Kuperet til 2/3 af fuld længde eller ved det 6. led, hvad der må antages at virke harmonisk og passe til hundens øvrige proportioner. (NB! Kupering er forbudt i Danmark).
 

Lemmer, Forparti:

Forbenene er fuldkommen lige, set fra alle vinkler. God knoglekarft og muskulatur.
Skuldre: Fintbyggede, godt tilbagelagte og muskuløse.
 

Lemmer, Bagparti:

Veludviklet, med kraftfuld muskulatur.
Lår:             Stærke og muskuløse.
Knæled:      Velvinklede.
Mellemfod:  Godt lavt ansatte haser, hverken ind-eller udaddrejede. Viltkløer på bagbenene skal fjernes. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark).
 

Poter:

Små, ikke spredte. Sorte kløer foretrækkes, men andre farver er tilladte.
 

Bevægelse:

Lige, parallel bevægelse for og bag, set såvel forfra som bagfra. Albuerne holdes tæt til kroppen. Set fra siden er bevægelsen fri, let og vel koordineret.
 

Pels:

Hårlag:              Strukturen skal føles blød og silkeagtig, ikke strid. (Dette gælder ikke unge hunde.)  Klipning/trimning er tilladt.
Faconklip:         Pelsen klippes tæt ind til huden på hals, bryst og skalle, men skal lades særlig lang over øjnene og under kæben. "Whiskers" ses gerne. Rigeligt hårlag på benene. Kroppens pels klippes, så den følger hundens omrids. Halen klippes tæt og aftager smukt i tykkelse udefter.
Ikke faconklip:    Pelsen må, hvor den er længst, ikke være over 12,7 cm lang (5 ins). Den skal være rigelig og blød, bølget  eller løst krøllet. ("Rigelig" skal aldrig forstås som "lang"). Under ingen omstændigheder må pelsen børstes op som hos en Pudel eller en Old English Sheepdog. Hunde, der udstilles i en sådan tilstand, bør trækkes  kraftig i præmiering, da de giver et forkert indtryk af både typen og racen. Man skal være særlig opmærksom på udviklingen af pelsen hos hvalpe. Da de sjældent fødes med den pels, der er korrekt for en voksen  hund, skal deres pels bedømmes med en vis varsomhed. Hvalpene gennemløber flere skift i pelsfarve og  pelsstruktur. før de udvikler den voksne pels. Det sker normalt først mellem 18 måneder og 2 ½ år.
Hvalpe:             Hvalpene er ved fødslen racetypiske. de kan være rødlige, grålige eller af og til af klar hvedefarve. Masken er i almindelighed sort. Undertiden ses en sort stribe ned langs ryglinien eller sorte hårspidser i kroppens pels. Disse mørke aftegninger fortager sig, når hunden vokser til. På intet alderstrin tillades sort i pelsen, bortset fra  næsepartiet, som efterhånden bliver lysere, og ørerne (se dette punkt).
 

Farve:

Enhver nuance fra lys hvedefarve til en rødgylden farvetone.
 

Størrelse:

Højde:  Skulderhøjde for hanner 46-48 cm (18-19 ins). Tæver noget mindre.
Vægt:   Hanner 15,75-18 kg (35-40 lbs). Tæver noget mindre.
 

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Næsen af anden farve end sort.
Underbid, overbid.
Voksen-pelsen generelt ikke klart hvedefarvet.
Nervøsitet, bidskhed.
 

Diskvalificerende fejl:

Gule øjne.
Mat, tyk, uld- eller bomuldsagtig pels.
Hvid eller brun pels.
 

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.